søndag den 20. maj 2012

Endelig!

Jeg er ked af at jeg ikke har skrevet noget før, men jeg har simpelthen ikke haft noget at skrive. På hjemturen havde jeg selvfølgelig masser at skrive, men der var simpelthen bare udkørt!
Så i har måttet klare jer med rygter om min hjemkomst, hæhæ:-)

Nu har jeg været hjemme et par uger, og har slappet en del af, og har set en masse familie.
Jeg har også købt en IPHONE!! Som er MIN!!! Som jeg beholder denne gang!!!
Den er lækker!

Jeg har tænkt mig at jeg skal have et job. For jeg duer altså ikke til at ligge på sofaen en hel dag.
De mangler i Superbrugsen, så der har jeg tænkt mig at søge.

Nu har jeg ikke mere at skrive om, for vejret er fantastisk og jeg vil ud og nyde det!

Vi ses!! :-)

lørdag den 28. april 2012

Dag 94



Nogle drømme går i opfyldelse!





Skal i høre noget komisk? Det ender med at jeg stopper, og kommer hjem dag 100 :-) Hvor sejt er det ikke lige?

Nå! :-)
Vi har været i Disneyland, og arj! hvor var der bare mange mennesker, meget forvirring og meget støj! Ikke ét sted i parken, kan man undslippe højtalernes uendelige disney-toner! Men børnene elskede det, og det er vel det det handler om! :-)

Onsdag var vi i Hollywood. Det var overhovedet ikke så glamourøst som jeg havde forventet. Det er ikke store fancy butikker, røde løbere og kendisser over alt. Det mindede faktisk ret meget om New York..
Vi var inde i et område hvor mange kendisser bor, bare for at se hvor overdrevet store deres huse var. Det var ikke bare overdrevet. Ét hus, var på størrelse med en hel skole!!! Det var virkelig sygeligt store huse! Palæer faktisk!
Nå!
Torsdag var det jo min fødselsdag, så jeg blev vækket med sang, og nybagte boller. Det var dejligt! :-) Da vi havde spist ringede jeg hjem, hvor mormor og morfar også var, så der fik jeg lige snakket med dem alle sammen. Imens jeg snakkede med mor, begyndte de alle sammen lige pludselig at synge for mig. Og gæt hvad der så sker! HULK HULK HULK! Jeg var slet ikke til at stoppe igen! Det var en rigtig dejlig fødselsdag, men jeg glæder mig godt nok til at komme hjem!
Igår var vi lidt rundt omkring i byen, for vores biler bliver ved med, at skiftes til at gå i stykker. Det var jo ikke meningen at de skulle afløse hinanden.. Det var meningen at vi skulle have friheden til at køre ned til byen, selvom én af os ikke var hjemme.. :-)

Jeg kan godt mærke, at jeg er ved at være godt mør. Jeg vil bare have min mor! Og min søster, far, brødre, bedsteforældre, fætre, kusiner, onkler, tanter, venner - Hele baduljen! Jeg vil bare hjem nu!

I går aftes puttede jeg børnene. Det var ikke så smart, fordi deres forældre lige havde fortalt dem, at jeg ikke kommer igen efter næste uge.. De ville simpelthen ikke give slip på mig! Og så da jeg gav charmetrolden sin godnat krammer, hviskede han i mit øre "Jeg elsker dig, men du må ikke sige det til nogen" Han er bare sød!
Mens prinsessen sad længe og prøvede at finde ud af hvad hun skulle sige. Og endelig kiggede hun ned i gulvet, og sagde så hurtigt man næsten ikke kunne høre det "Jegkommertilatsavnedig", og lagde sig ned og sov. Jeg kommer nu også til at savne dem.

Hvis bare man kunne få "the best of both worlds". Tage alle de gode ting ud af begge verdner, og blande det til en dejlig smertefri tilværelse! :-)

Hav det godt, vi ses snart! :-)

- Laura

mandag den 23. april 2012

Dag 89

          


Jeg har SÅ meget at fortælle!

Jeg har endelig taget en beslutning, som jeg er sikker på er god for mig! Jeg har simpelthen besluttet mig for at stoppe hos familien her når jeg kommer hjem fra Californien. Denne verden er alt for stor og impulsiv for mig! Jeg bliver overstimuleret, og forvirret af det.
Jeg gør det fordi jeg vil give gymnasiet en chance. Og det tror jeg bliver svært hvis jeg kommer hjem, som i Flyndersøvej, to uger inden skolestart. Nu vil jeg så i stedet for kunne tage hjem, og have 3 måneder hjemme til at forberede mig i.
Det passer så tilfældigvis også ind i deres planlægning. For så har de stadig væk god tid til at finde en ny pige, som børnene kan lære at kende, inden de skal til at lære et helt nyt sprog og alt det der.
Men det er vigtigt at vi forstår, at jeg kun gør det her for mig.

Ligesom jeg gerne vil have en hund for mig. Jeg vil virkelig gerne have en at følges med igennem mit ungdomslivs mange forandringer. Mit behov for tryghed er kolo-enormt! Jeg har brug for mere tryghed og faste rammer, end en puddelhund! Og jeg tror helt oprigtigt at jeg vil få en masse godt ud af en hund. I kender mig jo! Større dyreelsker findes der ikke på denne klode! (Bortset fra edderkopper, slanger, komodoveraner, biller, insekter, krokodiller, fisk, bjørne, pumaer, løver, tigere, hajer, kamæleoner, mus, rotter) Ja okay, måske ikke helt så stor en dyreelsker igen......... Nå! Det kan jeg så tage af mit CV! ;-)
Men jeg kan altså godt lide hunde!

Det bliver mærkeligt at slutte hos den her fantastiske familie.. De er jo efterhånden begyndt at betyde ret meget for mig! Den lille charmetrold der flyver rundt som en ninja, og råber "NINJA GO!", prinsessen der render rundt på tæer, i sine fine prinsessekjoler, biograf- og fitnessturene med mester + alle de gode snakke og den kærlige frue, der søger for at jeg spiser ordentligt og passer mit arbejde.. Hmm.. Måske har jeg følelser alligevel? Just kidding, mine følelser er ikke til at ignorere! Jeg er sikker på at jeg føler alting dobbelt!

Det bliver også mærkeligt at jeg ikke skal skrive på bloggen mere.. Det er blevet sådan en hverdagsting.. "Jeg går lige ind og opdaterer bloggen", "Har du husket at fortælle alle hvor lækker jeg er på din blog, Laura?" (mester) og "Heeey Lauraaaaaaaa, har du egentlig fortalt ham der blok at jeg kan putte 3 tøjklemmer på hvert øre, uden at det gør ondt?"

De næste par dage skal vi til Los Angeles og Hollywood.
I morgen kører vi dernedad, og finder et sted at bo. Tirsdag tager vi i Disneyland, men kun tirsdag, for vejret bliver virkelig ikke særlig spændende.. Regn regn regn, sky, regn regn regn. Derfor cutter vi én dag af skemaet, og bliver kun til onsdag. Derfor kommer vi jo så heller ikke til, at være i Hollywood på min fødselsdag, men dagen inden.. Det går nu også nok! :-) Mon ikke Robert vil gifte sig med mig alligevel!

Og tirsdag i næste uge vender jeg snuden mod Nordøst, og drager af sted på en længe ventet hjemkomst! Ihh hvor jeg glæder mig til at se min dejlige søster stå og vifte med sit nye kørekort i lufthavnen! :-D

Så har jeg også lige fået at vide, at min dejlige tante Henriette, ligger på fødeafdelingen i skrivende stund! Så der er en dejlig lille kusine på vej! :-) Hende glæder jeg mig meget til at møde! Jeg tror jeg køber et outfit med hjem til hende, herovrefra! :-)

Nu vil jeg ligge mig til at sove, og drømme mig hjem i min dejlige seng, ved siden af min elskede søster! :-)

- Laura

onsdag den 18. april 2012

Dag 85




























I dag var vi på besøg på et dyreinternat. Det var vildt spændende, og jeg havde det SÅ dårligt da vi gik, for jeg ville bare have dem alle sammen med hjem! Mange af de hunde har en forfærdelig fortid, og de fortjener bedre end de bure de har i internatet! Derfor vil jeg kraftigt anbefale at redde en hund fra et internat! Den hund vi har hjemme i Nørre Snede nu, er fra dette internat. Han er den dygtigste, lydigste og mest hyggelige hund nogensinde!
Bare fordi en hund har oplevet noget slemt, betyder det ikke at den er slem!
På dette billede ser man to små chihuahua hunde! De er simpelthen så små som nyfødte babyer, og bliver ikke større! De er stille og rolige, gøede faktisk ikke, og var så venlige så venlige!


Denne hund fangede min opmærksomhed med det samme! Den ville simpelthen ikke slippe mine øjne! Den var bare dejlig! :-)

Dag 85

Her de sidste par dage har jeg gået meget og tænkt på min fremtid.
Jeg får tilbud ind fra alle vinkler! Jeg ved at familien derhjemme rigtig gerne vil have mig hjem i gymnasiet. Men på den anden side vil familien her rigtig gerne have mig til at blive hos dem.. Og eftersom jeg lider af behagesyge, aner jeg ikke hvad jeg vil! Men jeg er efterhånden ret sikker på at jeg ikke er klar til gymnasiet endnu. Jeg har overhovedet ikke lyst!
Jeg har allermest lyst til, at tage et friår til, til at finde ud af, hvad jeg skal med mit liv. Så jeg overvejer lidt at få et nemt job, som noget rengøring, som jeg jo er blevet ret trænet til.
Så går jeg også og overvejer at få en hund. Bare til mig. Jeg ved godt at det lyder skørt! Men jeg er meget tryghedssøgende, så jeg har fået ideen om at få en hund. Jeg vil have den gennem min uddannelse, mens vi alle sammen flytter hjemmefra, i starten af mit voksenliv! :-) Jeg kunne så godt tænke mig en ven at følges med! Så hvis nogen overvejer at give mig en fødselsdagsgave, så bidrag til min lille ven! Jeg har allerede researchet! Jeg skal have en Engelsk Bulldog, det skal være en han og den skal hedde Elton.
 Jeg har fundet et hvalpekuld i Silkeborg, der har en alder der passer perfekt! :-) Nu mangler jeg bare lige approval fra mutti og fatti! :-) - Det er faktisk lidt unfair! Fruen og mester har tilbudt mig en hund for at blive hos dem.. :-)

Her igår var vi på stranden! Det var helt fantastisk! Hvis I nogensinde kommer til Californien, skal i tage til stranden i San Luis Obispo!

I dag var jeg igang med at gøre bilerne rent, da en ældre herre kom gående forbi. Han så lettere chokeret ud, så jeg spurgte ham om han var okay. Han fortalte så, at han lige havde set en puma, der gik rundt nede ved vandet. Det skal lige siges, at det er kun et hegn der skiller vandløbet og vores baghave! Sådan én kunne let tage den lille charmetrold! Så ham holder jeg godt øje med fra nu af! :-)

Jeg er blevet bedt om, at planlægge min fødselsdag.. Jeg har fået at vide, at den kommer til at være i Hollywood, så det skal jeg planlægge ud fra! :-)

Kan i have det godt derude! :-)

- Laura!

søndag den 15. april 2012

Dag 82














I må virkelig undskylde at jeg ikke får skrevet noget mere. Der sker bare så meget!

I fredags var det prinsessens fødselsdag. Så vi vækkede hende med sang og tog bagefter på Ihop for at spise morgenmad.

Det var en rigtig hyggelig dag!

Lørdag holdt vi fødselsdag for prinsessen, for de venner vi kunne skrabe sammen herovre. Hun mente, at fordi hun fyldte seks år, skulle hun have seks kager. Så det fik hun! :-) Der var mazerin tærte, jordbærtærte, hindbærsnitter, chokoladekage, æbletærte og lagkage. Alle var virkelig begejstrede for udvalget, og der blev gået godt til den, men alligevel har vi køleskabet fuld af kage nu.

I dag fik jeg lov til at sove længe. Det var rigtig dejligt, for jeg legede med alle børnene hele dagen igår. Så da jeg stod op, tog vi afsted for at købe sko til prinsessen. Der fik jeg også liiiiige shoppet lidt. Jeg fik købt nogle t-shirts, en kjole, nogle sko, noget sportstøj og nogle rulleskøjter.

Jeg regner med at jeg får købt en iphone i løbet af de næste par dage:-) Så det er dejligt.

Jeg har lige regnet lidt på hvad min samtale med familien i morges kommer til at koste.. 700-800 kr... That one is on me! :-) Mor og far, i kan bare trække det fra min konto! :-)

Kan i have en hyggelig uge! :-)

- Laura

onsdag den 11. april 2012

Dag 78

10 ting ved USA jeg virkelig ikke forstår!

1. Deres beslutsomhed over ikke at ville købe en opvaskebørste! De findes herovre, alle bruger bare svampe? Kluden er heller ikke hvermandseje i køkkenet!
2. Tjenerne. De mener at de har ret til at bryde ind i samtalen 13 gange, under spisningen, for at spørge "Is everything okay sir?" for så at gå, uden at interessere sig for svaret.
3. Humøret på de amerikanske teenagere! De er virkelig sure hele tiden! Overhørte her den anden dag samtale mellem to piger: Omg! Hvad har han gang i? Altså han kunne i det mindste have givet mig én diamant! Altså, vi har jo været sammen i et halvt år! Og den har sikkert kun kostet $300. Omg!
4. Hver eneste gang to veje mødes, SKAL alle biler stoppe helt op, for så at konstatere komplet kaos over hvem der skal køre først.
5. Deres ubrugelige plasticlegetøj ingen alligevel køber.
6. At de i Californien! Californien! giver deres hunde tøj på! Det er da aaaaalt for varmt!!
7. At gartneren kommer klokken 7 lørdag morgen, for at blæse blade væk.
8. At de ikke bare regner prisen på den ting man køber, og det man skal betale i taxes sammen, så man ved hvad man skal betale!
9. At der i ALLE sportsbutikker bliver solgt mere slik, end i andre butikker...
10. At de endnu ikke har fundet komforten at have en dyne, nødvendig.. Heller ikke i New York hvor vintrene ligger på nogenlunde samme temperatur som i DK.. Man sover med et lagen nederst, og et tæppe ovenpå. Tæppet fungerer også som et sengetæppe..